Spar på varmeregningen med energioptimeringer

Spar på varmeregningen med energioptimeringer

Hvordan kan du spare på varmeregningen? Til at starte med kan nogle simple ting nævnes, du kan være opmærksom på. Bl.a. ikke at lade vinduer stå åbne i et lokale, hvor radiatorer kører. At lufte kortvarigt ud er fint, og det skal du også gøre for at holde et godt indeklima, men at lade vinduet stå åbent i timevis i et lokale, hvor radiatoren er tændt, er bare spild af varme – og derfor spild af penge.

Varme har det med at forsvinde gennem ruderne

Nu er der også renoveringer, du kan få foretaget i hjemmet, der gør, at du i det lange løb sparer en masse penge. Ét eksempel finder du ved at se på vinduerne. Masser af varme forsvinder ud gennem almindelige ruder, og det er jo ikke sådan, du bare kan isolere dem med stenuld – så må du i hvert fald kysse adgangen til udsigt og sollys farvel. I stedet kan du skifte ruderne ud med nye termoruder.

Find termorude efter mål til dit hjem

Du kan få en termorude efter mål mange steder, og med varmkant giver de bedre isolering end de gængse, gamle glasruder. Du skal nok regne med, at der går noget tid, før sådan en varmerude har tjent sig hjem igen, men det vil godt nok ske på et tidspunkt, hvis vi forudsætter, at radiatorernes termostat står på det samme. Lidt som solceller er termoruder noget, der betaler sig i det lange løb.

Glem ikke også at se på hulmursisolering

Nu blev isolering nævnt tidligere, og det skal ved energioptimering af bolig selvfølgelig overvejes eller undersøges, om den nuværende hulmursisolering fungerer tilstrækkeligt, hvilket du ikke bare kan være sikker på. Visse isoleringsmaterialer har det med at falde sammen over tid, så der dannes kuldebroer, hjemmets varme kan undslippe igennem. Så overvej også at kigge på dit hus’ isolering.