Der er mange håndværkere, der vælger at have “uniformer” eller arbejdstøj om man vil til deres ansatte. Det er dog ikke alle, der er helt med på, hvornår det er mester der skal betale, og hvornår det er den ansatte selv der står for det. Handler det eksempelvis om sikkerhedsudstyr som sikkerhedssko, hjelme osv er reglerne meget klare. Her er det som udgangspunkt altid arbejdsgiver, der skal betale for dette, da det handler om sikkerhed. Har medarbejderen præferencer for specielle mærker eller typer, kan dette blive for egen regning. Man kan nemlig ikke kræve at noget er et specielt mærke som ansat. Det er samtidig også arbejdgiveren der ejer udstyret og derfor er det til låns.
Almindeligt arbejdstøj
Når det kommer til det almindelige arbejdstøj, er det meget forskelligt om arbejdsgiver betaler det, eller det er for den ansattes regning. Er der krav om decideret uniform vil denne i stort set alle tilfælde være firmabetalt, men der kan godt være en egenbetaling.
Arbejdsgiveren kan eksempelvis godt kræve at du har en bestemt slags tøj på, så længe det ikke er forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter.
Når der er tale om profiltøj som dette hvor virksomhedens logo og lignende står stort på, som man ser ved det fleste større håndværksvirksomheder, er det typisk arbejdsgiver der betaler.
Typisk siger man, at arbejdsgiver godt kan kræve at du bruger ejet tøj, når det er del af en almindelig garderobe. Dette vil man sandsynligvis ikke kalde det, hvis man går rundt med store logoer for den virksomhed hvor man er ansat. I mange tilfælde har ansatte et bestemt beløb at købe for, og overskrider den ansatte dette, kan det blive trukket over lønnen.
I alle tilfælde er det godt at have styr på dette, og have sådanne ting stående i sin kontrakt, så der ikke opstår uoverensstemmelser.
