Får du heller aldrig bevæget dig så meget, som du gerne vil på grund af arbejde og hverdagens mange andre rutiner og gøremål? Blot fordi du har travlt, kan du godt have lysten til at bevæge dig og være aktiv. Eller måske har du faktisk tid, men ved ikke hvordan, du skal få bevæget dig? Hvis du ikke er typen, der kan lide at gå i fitnesscenter eller løbe en tur f.eks., kan det være svært at finde på noget. Men der findes flere alternative træningsmetoder, som du måske ikke lige har overvejet.
Træning på indendørs trampolin
En trampolin kan umiddelbart godt lyde som noget børnene bruger til leg, men faktisk benytter voksne dem også mere og mere til træning eller genoptræning. Med en indendørs trampolin kan du lave det der hedder ”jumping fitness”. Dette er også populært i mange fitnesscentre. Du står på din indendørs trampolin, der er udstyret med et håndtag foran, så du kan holde balancen, og så laver du et miks mellem hurtige og langsomme hop. Hvis du er tom for idéer til, hvordan du lige kommer i gang, så lav en hurtig google-søgning og find nogle forslag til øvelser på din nye trampolin.
Måtteøvelser derhjemme
Hvis du er til mere stille og rolig træning, kan du blot købe dig en træningsmåtte og finde nogle øvelser på nettet, du kan følge. Så kan du altid hive din måtte frem, så snart du har tid og træne. Det behøver ikke være noget vildt og voldsomt, men gør du det jævnligt, vil det være rigtig godt for din krop.
Hvis både du har en trampolin og en træningsmåtte, kan du hele tiden selv vælge, hvilket træningshumør, du er i. Om det skal være noget med gang i og pulsen op eller mere stille og roligt nede på din træningsmåtte.