Grav havetrampolinen ned med hjælp fra en anlægningsgartner

Grav havetrampolinen ned med hjælp fra en anlægningsgartner

Artiklen er lavet i samarbejde med den eller de virksomheder, der linkes til i denne artikel. Indlægget er altså betalt - det samme gælder eventuelle hyperlænker.

En havetrampolin er efterhånden en fast bestanddel i mange danske haver. Trampoliner giver anledning til mange timers sjov for både børn og voksne, og er desuden et godt alternativ til stillesiddende timer foran PlayStationen eller computeren. Det er dog ikke helt uden risiko at hoppe på trampolin, og det er derfor vigtigt at gøre den så sikker, som muligt. Et godt udgangspunkt er at grave den ned, så der ikke er så langt ned, hvis man skulle være uheldig at falde ud over trampolinens kant.

Få hjælp af en anlægningsgartner

Det første skridt i nedgravningsprojektet er, at finde ud af, hvor trampolinen skal være. Den skal graves omkring en meter ned i jorden, så derfor er det vigtigt, at der ikke er rør og ledninger under området, hvor der skal graves. At grave et hul med en dybde på en meter og en diameter på fire meter svarer til omkring 13 m2 jord, hvilket er ret meget. Derudover er det vigtigt at jorden er plan, og at siderne på hullet er helt lodrette og stivet af, så trampolinen står solidt plantet. Derfor er det en god ide at bede en anlægningsgartner om hjælp til projektet, da vedkommende med sin professionelle erfaring tilbyder professionel rådgivning. Du kan for eksempel få viden om jordtypen i din have og hjælp til at udnytte det overskydende jord andre steder, så du ikke skal skille dig af med det hele. De fleste genbrugsstationer har nemlig sat en begrænsning for hvor meget jord, man må aflevere om dagen, og derfor kan det tage lidt tid at komme af med det.

Hvis du selv har en gravemaskine eller har mod på at leje en, kan du selvfølgelig også gøre det. Det anbefales dog ikke at udføre projektet selv, hvis du ikke har erfaring med gravning og afstivning, da det hurtigt kan blive en for stor mundfuld.